Activity

Posemiddag

19-10-2018 17:00
Network: Related to I Will Cook For Food
Where: Eskildsgade 23, 2. sal, 1657
Participants: Thomas Aaby Berdal (admin), Francisca Nacht, Torben Sangild, Iben Rask, Martin Sander
Details: Så er det tid til posemiddag!

Overordnet er konceptet det samme som altid - men jeg træder mere i baggrunden, så alle kommer i køkkenet. Og selvfølgelig skal vi også hygge og drikke lidt vin!

Vær opmærksom på at der muligvis fotograferes i løbet af aftenen. Disse fotos kan blive brugt på sociale medier og på min hjemmeside.

Alle kan tilmelde sig. Men da det er ukendt i skrivende stund, hvor mange der kan deltage får du en bekræftelse via Wybra, hvis du har fået en plads.

Bliver du forhindret er det meget vigtigt at du framelder dig igen via Wybras frameldingsfunktion, så en anden kan få pladsen.

Hvordan foregår det?

Alle gæster tager en pose råvarer med. Der skal være såvel protein (kød, fisk, fjerkræ eller et vegetarisk alternativ) som grønt i posen. Desuden medbringer alle drikkevarer til den fælles bar.

Råvarerne er ukoordinerede (så ikke noget med at aftale råvarer i kommentartråden) - og i fællesskab finder vi frem til hvilke retter vi vil lave med de råvarer der er dukket op. Vi laver mad, spiser den, laver mere mad, spiser den og så fremdeles. Afhængigt af arrangementets størrelse, kan det blive ud på natten, førend vi er færdige og går stopmætte hjem.

Forvent 5-10 serveringer. Selvom vi spiser meget mad i løbet af aftenen, går der som regel en time eller to, førend vi spiser første ret. Vær ikke stopmæt når du kommer - men heller ikke skrigende sulten!

Det er gratis, udover råvarer og drikkelse, at deltage.

Jeg glæder mig! Vi ses!

Comments

Send me a mail regarding new comments
Der står Poulsen på dørtelefonen. Vi ses på fredag :)
Pokkers, troede ikke jeg var kommet på her, så har arrangeret sommerhus tur et sted i vestjylland.. Thomas, kan du få afsat min plads?? Ville ellers gerne!!
BEMÆRK! AFLYST! - Pga.mange afbud, har vi valgt at udsætte denne posemiddag. Ny dato følger!